Fed Ferrari eller fuld frihed på ferien? Nordjysk leasingselskab udvider med autocampere

Flex- og sæsonleasing kan give markante besparelser på registreringsafgift, vægtafgift og forsikring – men er stadig en overset mulighed blandt danske campister.

Støvring, 27.05.2025 – Bag indgangspartiet til Flexto A/S i Støvring står både en Ferrari 296 og en Audi TT. Men som noget nyt tilbyder selskabet nu også flex- og sæsonleasing af autocampere i samarbejde med en forhandler i Harrislee syd for den dansk-tyske grænse.

“Mange danskere drømmer om at køre Europa tyndt i en lækker autocamper. Men hvor leasing for længst har vundet indpas på personbiler, er der stadig mange, der ikke ved, at man også kan lease en autocamper – og det er en skam,” siger Lars Søgaard, der er medindehaver af Flexto og har en baggrund som revisor, og uddyber: “Leasing kan være et yderst attraktivt alternativ til kontantkøb eller bankfinansiering – især på biler i den lidt dyrere ende, som autocampere er. Derfor er det oplagt for Flexto at udvide paletten.”

Gode besparelser og mindre kapitalbinding

Ved almindeligt køb betaler man hele registreringsafgiften – som ofte udgør langt størstedelen af prisen – med det samme. Med flexleasing fordeles afgiften i stedet som små månedlige rater. Det kan give både kontante besparelser og bedre likviditet, fordi man ikke binder et stort beløb i køretøjet. Og bruger man kun sin autocamper i dele af året, er sæsonleasing oplagt:

“Autocampere er som skabt til sæsonleasing. De fleste står stille i vinterhalvåret – og det giver jo ingen mening at betale registreringsafgift, vægtafgift og fuld forsikring for de måneder, hvor nøglerne alligevel bare hænger på en knage derhjemme,” siger Lars Søgaard.

Han henviser til et regneeksempel, der viser en besparelse på ca. 180.000 kr. over 3 år ved sæsonleasing i 4 måneder om året frem for at eje bilen og have nummerplader på hele året. Lars Søgaard forklarer, at der også er en leasingaftale og -udgift for den passive periode, hvor køretøjet ikke har nummerplader på, men at dette er regnet med i eksemplet.

(Kilde: via Ritzau)

Kontakter

Lars Søgaard
Indehaver, Flexto A/S
Tlf: 9636 5201 / 4025 3699
lars@flexto.dk

Margrethe Brandt
Direktør, Flexto A/S
Tlf: 9636 5202 / 4025 5010
margrethe@flexto.dk

Morten S. Blume
Kommunikations- og marketingansvarlig, Flexto A/S
Tlf: 9636 5223 / 2990 5225
morten@flexto.dk

Relaterede artikler

Scandic Aalborg Øst fejrer 40 år med nordjysk gæstfrihed

Handelslivet i Aalborg Midtby er under forandring, men omsætningen er stort set fastholdt

Jydsk Værktøj samler kræfterne i Nordjylland

Nyhedsbrev

Vil du få følgende optaderinger på nyheder skrædersyet lige præcis til dig? Så tilmæld dig vores nyhedsbrev her!