Scandic Aalborg Øst markerer i år et særligt jubilæum. Hotellet fylder 40 år og kan se tilbage på fire årtier som et af Aalborgs vigtigste mødesteder for erhvervsliv, konferencer, sportsfolk, turister og lokale gæster. Jubilæet fejres med fokus på de mennesker, der har skabt hotellets historie, nye moderniserede rammer og en håndsrækning til indlagte børn på Aalborg Universitetshospital.
Siden åbningen i 1986 har området omkring hotellet udviklet sig markant. Hvor hotellet tidligere lå i udkanten af byen, er det i dag placeret midt i en voksende bydel tæt på det nye Aalborg Universitetshospital, NOVI Science Park, Gigantium og flere store virksomheder. De seneste 15 år har hoteldirektør Finn Rosenqvist stået i spidsen for hotellet, som i jubilæumsåret også kan glæde sig over titlen som Årets Servicehotel 2025 i Scandic, baseret på gæsternes vurderinger.
Et hotel er meget mere end mursten og møbler. Det er mennesker. Mange af vores gæster vender tilbage år efter år – ikke kun på grund af beliggenheden eller faciliteterne, men fordi de føler sig set, genkendt og velkomne. Det tager vi som det største kompliment, siger Finn Rosenqvist.
40 år båret af mennesker
Gennem årene har Scandic Aalborg Øst dannet ramme om utallige konferencer, møder, firmaarrangementer, familiefester og overnatninger. Hotellet har løbende investeret i moderniseringer og nye faciliteter for at sikre tidssvarende rammer og høj kvalitet. Ifølge hotellet er det dog først og fremmest medarbejderne, der har skabt succesen. Restaurantchef Anne Marie Frederiksen har været ansat i 34 år, mens tjener Anette Jacobsen har været en del af hotellet i 32 år – og flere andre medarbejdere har haft mangeårige ansættelser.
”Når vi fejrer 40-års jubilæum, fejrer vi ikke bare et hotel, men også de mennesker, der har været med til at skabe stedet gennem generationer – medarbejdere, gæster, samarbejdspartnere og lokalsamfundet omkring os,” siger Finn Rosenqvist.
Som led i jubilæumsfejringen er hotellets restaurant, bar og mødelokaler blevet moderniseret. De nye rammer skaber endnu bedre muligheder for både møder, konferencer og sociale arrangementer og understøtter hotellets position som et af områdets foretrukne mødesteder. Samtidig inviterer hotellet til to åbne jubilæumsarrangementer den 16. og 23. august. Her kan gæsterne opleve hotellets nye rammer, komme på rundvisning, nyde klassiske 80’er-specialiteter og samtidig støtte et godt formål. ( kan de komme frem i budskabet- måske med en lille præcisering?)
Billetindtægterne går ubeskåret til Legeheltene og Kreaheltene på Aalborg Universitetshospital, der skaber lyspunkter for indlagte børn og unge. På den måde bliver jubilæumsfejringen ikke kun en markering af 40 år med nordjysk gæstfrihed, men også en mulighed for at give noget tilbage til lokalsamfundet.
Link til billetter: https://event.it/scandicaalborgost/w1wu23 og https://event.it/scandicaalborgost/83qdhk