14 guldmedaljer til Nordjylland ved DIF DM-ugen

I alt kårede 46 sportsgrene over 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.

Denne uge har budt på fart, præcision og styrke ved DIF DM-ugen 2026. De hurtigste, mest nøjagtige og stærkeste er nu fundet, og over 145 guldmedaljer er blevet hængt om halsen.

Blandt andre har styrkeløfteren Thomas Eriksen fra Aalborg og kunstsvømmerne Vera Zivanovic og Amke-Lina Spillner fra Hobro vundet medaljen af den fineste karat.

Det hele begyndte med René Sølbeck Hansen i onsdags. Her tog faldskærmsudspringeren fra Nordjysk Faldskærmsklub årets første nordjyske medalje ved DIF DM-ugen, da han vandt i præcision.

Lørdag tog brødrene Oliver og Rasmus Koch Hansen fra Nordjysk Jetski Klub sejren i henholdsvis Ski GP1 og vandscooter GP1. De to discipliner inden for aquabike som var mulige at konkurrere i og vinde ved DIF DM-ugen.

Derudover tog Sif Nikoline Bendix Poulsen fra Aalborg Cykle-Ring en yderst overraskende sejr ved kvindernes enkeltstart. 25-årige Bendix Poulsen, der normalt gør sig i triatlon, kørte sit første cykelløb nogensinde og på imponerende vis formåede hun at blive danmarksmester med 9,36 sekunder ned til Gertrud Riis Madsen fra Team Aalborg Sparekassen.

Søndag blev den femte udgave af DIF DM-ugen rundet af med skomar og beachvolley.

Med det nåede medaljefesten sin ende, og du kan nu tilgå en samlet liste med alle de nykårede danmarksmestre.

Se den fulde liste med alle guldvinderne ved DIF DM-ugen 2026

Facts om DIF DM-ugen 2026

  • 46 sportsgrene er repræsenteret
  • +85 discipliner er med
  • +145 danmarksmestre skal på skamlen og have DIF’s officielle DM-guldmedalje hængt om halsen
  • +2.200 atleter er tilmeldt
  • +1.000 frivillige hjælper med at afvikle de mange mesterskaber.

Kontakter

Louise Dyring Mbae

Kommunikationskonsulent

Tlf:
20510696

ldm@dif.dk

Kilde: Via Ritzau

Relaterede artikler

Aalborg er vært for PostNord Danmark Rundt og det berører trafikken

DM i Skills 2026 sluttede med jubel, tårer og medaljer i Hjørring

Storm ramte DM i Skills – men arrangementet står klar som planlagt

Nyhedsbrev

Vil du få følgende optaderinger på nyheder skrædersyet lige præcis til dig? Så tilmæld dig vores nyhedsbrev her!