Du kan nu brevstemme hos Borgerservice og hos bibliotekerne
Der er Kommunal- og Regionsrådsvalg tirsdag den 18. november 2025, og fra i dag har du mulighed for at brevstemme hos Borgerservice eller bibliotekerne i Aalborg Kommune. Ved Kommunalvalget i 2021 var der brevstemmerekord i Aalborg Kommune.
Inden længe er der Kommunal- og Regionsrådsvalg 2025, og der er nu mulighed for at brevstemme hos Borgerservice og bibliotekerne. Ved Kommunalvalget i 2021 var der brevstemmerekord med 11.853 stemmeberettigede i Aalborg Kommune. Det var langt flere end i 2017, hvor 6.949 gjorde brug af muligheden.
Brevstem hos Borgerservice
Du kan bestille tid til at brevstemme i Borgerservice, men du har også mulighed for blot at møde op i åbningstiden. Sidste mulighed for at brevstemme i Borgerservice er fredag 14. november fra kl. 09.00 – 16.00.
Du kan se åbningstider og bestille tid til at brevstemme i Borgerservice
Brevstem hos Aalborg Bibliotekerne
Der er også mulighed for at gå på biblioteket for at brevstemme. Der er hele ti forskellige steder, du kan vælge mellem.
Se oversigt over biblioteker, hvor du kan brevstemme
Brevstem i Aalborg Storcenter
Der er også arrangeret “pop-up brevstemmested” i Aalborg Storcenter, som åbner tirsdag den 28. oktober 2025 kl. 15. Der er åbent hver dag frem til torsdag 13. november 2025 kl. 19.
- Hverdage: 15.00 – 19.00
- Weekender: 10.00 – 16.00
Brevstemmested i Aalborg Storcenter i Nygade, Hobrovej 452, 9200 Aalborg SV.
Ansøg om at brevstemme i dit hjem
Hvis du på grund af sygdom eller nedsat førlighed ikke kan møde op på valgdagen, så kan du også søge om at brevstemme i eget hjem. Du kan søge om at brevstemme i eget hjem fra tirsdag den 21. oktober 2025.
Ansøg om at brevstemme i dit hjem
Fakta om kommunalvalget i Aalborg Kommune
- Tirsdag den 18. november 2025 er der valg til Aalborg Byråd, hvor der skal vælges 31 medlemmer.
- Afstemningen finder sted fra klokken 08.00 til klokken 20.00.
- Der er 38 afstemningssteder i Aalborg Kommune.
Kontakter
Søren Thorst
Valgansvarlig, Aalborg Kommune
Tlf.: 2068 9090
Kilde: Aalborg Kommune