Per Halkjær Nielsen fra Aalborg Universitet får Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje onsdag den 14. maj 2025. Bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd.

Han er manden, der kortlægger naturens mindste liv. Gennem et livs arbejde har Per Halkjær Nielsen studeret og kortlagt bakteriernes mikrokosmos og med det åbnet verdens øjne for de store potentialer indenfor klima, miljø og sundhed. Det belønnes nu med den sjældne guldmedalje fra Videnskabernes Selskab, som blot er blevet uddelt tre gange før i dette årtusinde.

– Jeg er grundlæggende opdagelsesrejsende og interesseret i at udforske alt det, vi endnu ikke ved om bakterier og det mikroskopiske liv. Det er jo virkelig grundvidenskab at finde ud af, hvilke bakterier der findes, hvad de er i stand til, hvad de faktisk gør, og hvordan vi så kan udnytte det i forskellige sammenhænge. Det er i høj grad relevant for grøn omstilling, og når man har adgang til bakteriernes arveanlæg, så kan man lede efter nye gener, som koder for nye enzymer, antibiotika og mange andre nyttige stoffer inden for biotekindustrien, siger Per Halkjær Nielsen.

Selve prisen uddeles af H. M. Kong Frederik X hos Videnskabernes Selskab i København den 14. maj 2025.

Læs mere om Videnskabernes Selskabs Guldmedalje og om Per Halkjær Nielsen hos Videnskabernes Selskab og Aalborg Universitet.

 

(Kilde: via Ritzau)

Kontakter

Presse ved Aalborg Universitet
presse@adm.aau.dk
Tlf.: 2215 0192

Relaterede artikler

Erfaren universitetsleder vender hjem til Nordjylland

Forskere vil bruge data fra ambulancer til at undgå unødige indlæggelser

Robot udvikles sammen med pædagoger for at støtte børn med autisme

Nyhedsbrev

Vil du få følgende optaderinger på nyheder skrædersyet lige præcis til dig? Så tilmæld dig vores nyhedsbrev her!