Final Film opkøber MAYDAY Film

Final Film styrker filmproduktion i Nordjylland

Final Film har taget et stort skridt mod at styrke filmproduktion i Nordjylland. Virksomheden har købt aktiverne fra det konkursramte Mayday Film og samtidig indgået en aftale med Kristian Jørgensen, tidligere CEO hos Mayday Film, som nu bliver en del af Final Films team.

“Kristian og Mayday Film har altid leveret sindssygt skarpt arbejde, så da muligheden for at slå kræfterne sammen opstod, var det en no-brainer. Vi får nu endnu mere erfaring, flere ressourcer og en bredere vifte af kompetencer, som i sidste ende kommer vores kunder til gode,” siger Nichlas Stilling Sandahl, Partner hos Final Film.

Samme værdier, nye muligheder

Opkøbet og ansættelsen af Kristian Jørgensen ændrer ikke fundamentalt på Final Film som virksomhed. Den kreative tilgang forbliver uændret, men med opkøbet får de adgang til nye kompetencer og ekstra ressourcer, som kan løfte produktionerne til næste niveau.

“For mig handler det her om at tage det bedste fra to verdener og skabe noget endnu større. Final Film har et fedt mindset, og det var helt naturligt for mig at hoppe med på vognen. Nu får jeg lov til at gøre det, jeg elsker, sammen med et sindssygt dygtigt team – og så får jeg endda lidt mere tid til familien fremover. Det er en kæmpe win,” siger Kristian Jørgensen.

Final Film vil færdiggøre igangværende projekter for tidligere Mayday-kunder. Eksisterende kunder vil fortsat opleve den samme høje service.

Nordjylland på landkortet

Med opkøbet sætter Final Film fokus på at styrke Nordjyllands position i den danske filmproduktionsbranche.

“Det her handler ikke kun om os – det handler også om, at Nordjylland fortjener en plads på filmproduktionslandkortet. Nu har vi samlet nogle af de bedste folk under ét tag, og det giver os muligheden for at bokse med de store. Det er vi eddermame stolte af,” siger Nichlas Stilling Sandahl.

(Kilde: via Ritzau)

Kontakter

Nichlas Stilling Sandahl
Producer / Partner – Final Film
Telefon: (+45) 42 92 88 62
Mail: ns@final.dk

Relaterede artikler

Danske Slotshoteller skruer op for de kulinariske ambitioner og indgår nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice

Ny SBi-anvisning skal lette byggesektorens arbejde med klimaberegninger

BusinessAalborg ansætter ny teamleder til erhvervsservice

Nyhedsbrev

Vil du få følgende optaderinger på nyheder skrædersyet lige præcis til dig? Så tilmæld dig vores nyhedsbrev her!