Ikke alle har samme ret til at vise vrede

Køn og etnisk baggrund har betydning for, hvem der føler sig nødt til at holde vreden tilbage, og dermed også for, hvem der har mulighed for at reagere på uretfærdigheder. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet.

Vrede kan være en vigtig og rationel reaktion på uretfærdighed. Problemet er, at ikke alle unge har samme mulighed for at give udtryk for deres vrede. Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at specielt kvinder og unge mænd med minoritetsetnisk baggrund og brun hudoplever, at de er nødt til at undertrykke deres vrede.

I sin ph.d.-afhandling Vredens (begrænsede) rum: ulige betingelser for vrede blandt unge på tværs af sociale positioner i samfundet har sociolog Betül Özkaya undersøgt, hvordan vrede opleves og håndteres blandt unge i Danmark. Afhandlingen er baseret på 50 interviews med og 30 dagbøger fra unge mellem 16 og 21 år.

Et gennemgående fund er, at vrede bliver fortolket forskelligt; afhængigt af klasse, køn, etnicitet samt hudfarve.

“Vrede er ikke bare en individuel følelse. Den fungerer også som en social ressource, der kan hjælpe mennesker med at sige fra, sætte grænser og reagere på uretfærdigheder. Men min forskning viser, at adgangen til at bruge denne ressource er ulige fordelt,” siger Betül Özkaya.

Når kvinder bliver vrede

Et af hendes forskningsresultater viser, hvordan nogle kvinder oplever, at deres vrede bliver afvist og latterliggjort.

Hvor hvide mænds vrede i højere grad kan blive opfattet som handlekraft eller selvhævdelse, oplever mange kvinder, at deres vrede bliver tolket som følelsesstyret, irrationel og hysterisk.

Betül Özkayas forskning peger på, at selve kroppen får betydning for, hvordan et budskab bliver modtaget. Det betyder, at den samme vrede kan få forskellige konsekvenser alt efter, hvem der udtrykker den.

Når unge minoritetsetniske mænd bliver vrede

I sin ph.d.-afhandling har Betül Özkaya også undersøgt unge mænd med minoritetsetnisk baggrund og brun hud.

Her viser det sig, at mange oplever uretfærdig behandling og til tider diskrimination, men samtidig føler sig nødt til at undertrykke deres vrede, fordi de frygter konsekvenserne.

De unge mænd fortæller blandt andet om oplevelser med skole, politi og offentlige rum, hvor de er bekymrede for, at deres vrede vil blive opfattet som aggressiv, truende eller kriminel.

Resultatet er, at mange vælger at tie med deres vrede, selv når de oplever åbenlys uretfærdighed. Simpelthen fordi konsekvenserne ved at give udtryk for vreden kan blive for store.

Vrede siger noget om samfundet

Ifølge Betül Özkaya handler afhandlingen i virkeligheden ikke kun om vrede, men om social ulighed.

Ved at undersøge, hvem der får lov til at vise vrede, og hvem der bliver mødt med mistænksomhed eller sanktioner, bliver det synligt, hvordan magt og ulighed fungerer i hverdagen.

“På den måde bliver vrede faktisk en indgangsnøgle til at undersøge ulighed i samfundet,” siger Betül Özkaya.

Hun peger på, at resultaterne er relevante for alle, der arbejder med unge, herunder lærere, pædagoger, socialrådgivere, politi og politikere.

Fakta:

• Læs ph.d.-afhandlingen her:  Vredens begrænsede rum: Ulige betingelser for vrede blandt unge på tværs af sociale positioner i samfundet
• Datagrundlag:
  • 50 interviews med unge
  • 30 dagbøger af unge (skrift, lydfiler, screenshots fra sociale medier)
  • Deltagerne var mellem 16 og 21 år
• Afhandlingen undersøger sammenhængen mellem vrede, social ulighed og dansk ungdomsliv.
• Den viser blandt andet, hvordan visse unge er mere udsatte for at opleve uretfærdigheder og derfor potentielt bliver mere vrede, samtidig med at de selvsamme unge oplever større konsekvenser ved at give udtryk for deres vrede – en slags dobbelt udsat position.
• Afhandlingen er en del af et større forskningsprojekt om vrede: Anger: A study of norms for the expression and justification of anger.